Om Morten Ryelund

Om Morten Ryelund

Om Morten Ryelund

Ud af Morten Ryelunds CV tegner der sig to tydelige spor. For det første er han en ambitiøs og professionel orkesterdirigent med flotte skudsmål. For det andet er han blevet en afgørende figur i mange unge danske musikeres vej til det professionelle musikliv – ikke mindst via sit virke som leder af DUEN (tidligere DR Ungdomsensemblet).

Således har snart en hel generation af musikere haft glæde af Morten Ryelunds arbejde og smittende engagement.

Morten er en sjælden stor musikalsk begavelse. Hans indsigt i og fortolkning af musikken er altid grundigt gennemarbejdet, personlig, nytænkende og yderst overbevisende. Desuden besidder Morten en sjælden evne til at samle den positive og kreative energi, der altid opstår i hans nærvær og bruge den til at få det bedste frem i musikerne.

(Johannes Søe Hansen, koncertmester i DR SymfoniOrkestret)

Morten fik sin professionelle dirigentdebut med Sønderjyllands Symfoniorkester i 1996. Siden har han arbejdet med bl.a. samtlige danske landsdelsorkestre, DR UnderholdningsOrkestret, Malmö Symfoniorkester, Helsingborg Symfoniorkester, Stockholm Sinfonietta, Copenhagen Chamber Orchestra, Det Kgl. Operakor, DR Radiokoret og Athelas Sinfonietta.

Top