Holbækensemblet med Bach & Prokofiev

Programmet for denne stemningsfulde aften med Holbækensemblet er to musikalske giganter, der er født med mere end 200 års mellemrum. Koncertens to dele vil belyse hinanden:

 

Johan Sebastian Bachs Trio Sonate i G-mol er skrevet på et tidspunkt i begyndelsen af 1730’erne, hvor Bach var i slutningen af 40’erne. Sonaten er et dejligt eksempel på swingende og melodiøs barokmusik, når det er bedst.

Sergej Prokofievs Kvintet Opus 39 er fra 1924 og blev skrevet, mens Prokofiev opholdt sig i Paris, oprindeligt som en bestillingsopgave til en ballettrup med titlen Trapèze Ballet.

Udover de to hovedværker vil koncerten også byde på mere barokmusik samt en hilsen til fødselaren Carl Nielsen.

 

Ensemblet vil denne aften få besøg af en musikalsk ven fra tidligere koncerter – nemlig oboisten Henrik Goldschmidt. Denne aften får han selskab af sine kollega fra Det Kgl. Kapel, klarinettisten Lee Kames Morgen, der for første gang vil spille koncert med Holbækensemblet.

 

Billetter til 150 kr. kan købes her

 

Holbækensemblet 6. oktober 2015:

Henrik Goldschmidt, Obo
Lee Morgan, klarinet
Morten Ryelund, violin
Jakup Lützen, bratsch
Katja Nielsen, bas

 

Top