Holbækensemblet med Benjamin Koppel

 

Holbækensemblet præsenterer på denne helt særlige aften 3 generationer af Koppel!

Aftenens gæstesolist er Benjamin Koppel, som er én af vores mest alsidige musikere, der i mange år har været et kendt navn på den danske jazzscene, både som klassisk skolet saxofonist og som komponist.

 

I foråret ønskede Holbæk Ensemblet Danmarks nationalkomponist Carl Nielsen tillykke med en koncert, hvor de spillede hans Strygekvartet i G-mol samt nogle af hans kendte fædrelandssange.

I denne anden del af Ensemblets hyldest spilles Carl Nielsens Strygekvartet Opus 44 i F-dur fra 1906. Kvartetten er højdepunktet af Carl Nielsens strygekvartetkunst og bar oprindelig titlen Piacevolezza – italiensk for vittighed, som en markering af værkets frejdige, optimistiske karakter.

Foruden Carl Nielsen spiller Ensemblet også musik af én af Carl Nielsens erklærede yndlingskomponister: Wolfgang Amadeus Mozart.

Benjamin Koppel er tredje generation i Koppel-familien, som via Benjamins far, Anders Koppel, og hans farfar, Herman D. Koppel, trækker den historiske tråd tilbage til aftenens hovedperson: Carl Nielsen.

 

Billetter til 150 kr. kan købes her

Top