Julekoncert med Holbækensemblet

Barokmusik når det er bedst!

Julen er traditionernes tid, og én af de efterhånden ubrydelige traditioner i Holbækensemblets koncertrække er opførelsen af Arcangelo Corellis Julekoncert, Opus 6, nr. 8, med tilnavnet Fatto per la Notte di Natale.

Julekoncerten er skrevet på bestilling af Kardinal Pietro Ottoboni og sandsynligvis opført første gang i 1690 til midnatsmessen juleaften i Peterskirken i Rom.

Sopranen Signe Asmussen er endnu en garant for Ensemblets solide traditioner, hvor en række enestående musikere og sangere er knyttet til ensemblet som genkomne gæster. Signe Asmussen var således også solist ved julekoncerten 2014 og deltog ved Holbæk Ensemblets koncert i april i år.

Koncerten vil bl.a. byde på genhør med arier fra Händels ‘Messias’ samt skønne juleklassikere og overraskelser i form af ukendt julemusik og klassiske stykker for strygeorkester.

 

Solist: Signe Asmussen, sopran

 

Billetter til 150 kr. kan købes her

Top